Berte Skeel indfører Krohold i
Skibby. Hun køber Selsø Gods i 1682 og efterfølgende den 10. april 1686 får hun
oprettet Birketing for Selsø og dermed ret til at udnævne dommere og
retsskrivere. Hun dør i 1720, og godset købes af hendes nieces mand.
Det er således hende der får den første bevilling til kongelig
privilegeret kro.
Den første kromand som er fundet, er ved at se på diverse skøder,
fæstebreve og retssager var Christen Laursen.
Var ud over at være kromand også murermester. Hvor han kom fra vides
ikke, men han har da i hvert fald afleveret en ganske betydelig kro til sin
efterfølger, hans svigersøn i 1712.[i]
Man kan jo spekulere på om der var bygningsarbejde der blev udført på godset
Selsø og om han derfor fik fæstet på Skibby Kro, men som sagt det er rent
gætteri. Men kroen var dengang kun en længe.
14 fag lang!
Den første kromand som er fundet, er ved at se på diverse skøder,
fæstebreve og retssager var Christen Laursen.
Skibby kro bliver kongeligt privilegeret den 6. november 1700. Det
var under Kong Frederik den IV, (11.10.1671-12.10.1730), konge af Danmark og
Norge 1699-1730. I Frederik IVs regeringstid
udspillede sig det sidste store krigeriske opgør med Sverige, Den store
nordiske Krig 1709-20. Det uafgjorte udfald førte til endelig opgivelse af
håbet om generobring af Skånelandene; men til gengæld betød krigen en styrkelse
af Danmarks sikkerhedspolitiske stilling. I kraft af sin samvittighedsfulde
varetagelse af regerings-forretningerne kom Frederik IV tæt på at realisere
Kongelovens ideal om kongelig personlig enevælde.
Det er altså under denne konge at der gives bevilling til Skibby kro!
Forholdene på den tid var ret kaotiske omkring det at beværte rejsende, og give
dem nattely. Desuden var der mange der
mente, at have ret til selv at brænde brændevin og brygge øl, noget der ærgrede
Kongen, for han ville gerne have skat af det bryggede. Altså ikke en ny
opfindelse det med skat på varerne. Præsterne havde også tilladelse til at
beværte rejsende. Præsternes ret i den retning blev dog snart taget fra dem.
Den 4. juni 1689 vedtages en lov ”OM unyttig krohold samt
destileer-pander og Brændevins-hattes afskaffelse på landet. Kroer på landet
der ikke er privilegerede forbydes og skal afskaffes
En af Kromændene var
Vilhelm Ehrenreich Christopher Nehring
Født på Walkendorf i Mechlenborg i Schwerin.
Kromand fra 1796. Ud over at være kromand, har han flere
tillidsposter, blandt andet som taksator for brandforsikringen og som
sognefoged. Han var gift med Johanne Margrethe Schønemann født omkring 1770. De
fik sammen 4 børn, Sophie Elisabeth, Nicoline Jacobine, Marthe Regine og Verner
Nicolai som senere bliver forvalter på Svanholm. Johanne Margrethe Schønemann
dør 21. december 1845, og Nehring dør den 5. marts 1850 og her er der en lille
nekrolog over ham i kirkebogen. Der stod at han i 6 år var sognefoged, og i 33
år var han lægdsmand. Han bliver fæstet fra den 3. marts 1796. Stædes og fæstes af baron Christian Ludvig Scheel von
Plessen. Fæstekontrakten indeholder et krav om at der skal betales 14 rigsdaler
hver termin, altså 2 gange om året. Desuden betales en gang for alle 200
rigsdaler for selve kroen. Han bliver i lighed med de tidligere kromænd gjort
opmærksom på loven om spiritus. [ii]
Hans søn ansøger senere om tilladelse til at bage fint
brød. Og er således den første der starter bageri i Skibby der senere bliver
til Grundahls bageri og den dag stadig er bageri på
hovedgaden.